I min tid som klinisk psykolog har jeg mødt mange klienter plaget af angst af yderst varierende karakter. Angst har mange navne, mange genstande og mange udtryksformer. Angst kaldes nervøsitet, uro, rastløshed og ubehag. Der tales om socialangst, præstationsangst, eksamensangst, dødsangst, helbredsangst, eksistentiel angst, panikangst mv. Angst kan handle om mødet med nye mennesker, om eksamener, om at stå på en scene, om at skulle præstere, om at være alene, om følelsesmæssig nærhed, om afvisning, om sygdom og helbred, om renlighed og meget mere.
Når vi taler om at opleve angst vil de fleste nævne hvad de er angst for: ”jeg er angst for at være blandt mange mennesker”, ”jeg er angst for at være dødeligt syg”, ”jeg er angst for at gå til eksamen”, ”jeg er angst for at miste mine nærmeste”. Måske vil de også nævne hvordan det føles i kroppen ved at beskrive de fysiologiske, kropslige reaktioner ved angst. Desværre ser jeg ofte at de kropslige symptomer ignoreres, forsøges skubbet væk eller undgået ved fx at distrahere sig selv. Det giver egentlig god mening. Angst er ubehageligt. Angst er hårdt. Energikrævende. Drænende. Og hvis man ikke kender sin angst så kan angsten også opleves endeløs, uløselig og vigtigst af alt… uforståelig og uforudsigelig.
Sæt fokus på angstens kropslige udtryk
For at vi kan hjælpe os selv med vores angst må vi lære den at kende og sætte fokus på dens kropslige udtryk. Det er netop derfor jeg i terapien altid vil bede mine klienter rette opmærksomhed mod angstens kropslige udtryk og sætte ord på denne. For at lære at regulere vores angst må vi lære at identificere hvilke kropslige symptomer der rent faktisk er angst og vi må lære at udholde den så vi kan undersøge den.
Angsten kan vise sig i et utal af former:
Vi kan opleve hjertebanke, svedige håndflader, spændinger i vores muskler (hænderne, maven, ryggen, skuldrene), uro i benene og spændingshovedpine. Disse symptomer vil de fleste mennesker nok kunne nikke genkendende til at have oplevet i deres liv. I forbindelse med eksamener, til køreprøven, ved studiestart, første dag på det nye job, inden en stor sportskonkurrence etc.
Angst kan også vise sig som symptomer der for mange ikke nødvendigvis forbindes med angst. Dette kan være øget tissetrang, dårlige mave og at skulle på toilettet, migræne, spaghetti-ben (oplevelsen af at ens ben ikke kan bære en), svimmelhed, varme hænder, kvalme og opkastning. Yderligere kan angsten også vise sig som mudret/uklar tænkning, lokal følelsesløshed, tunnelsyn/tågesyn, hukommelsestab, forvirring, momentan nedsat hørelse, ringen for ørene og besvimelse.
Og hvorfor skal vi så til at kalde alle disse symptomer for angst? Hvorfor giver det mening at anskue tågesyn og momentan nedsat hørelse som angst? Forestil dig at du hver eftermiddag har hovedpine. Hver eftermiddag tager du derfor hovedpinepiller. Det hjælper, men du må tage pillerne hver dag da du ikke har indset at hovedpinen er forårsaget af for lavt væskeindtag. Hvis ikke du kender til kilden til dine symptomer vil problemer fortsætte og du vil blive ved med symptomlindre i stedet for at komme til bunds i problemet. Det samme gør sig gældende for angst. Hvis ikke du lærer din angst at kende vil du ikke kunne komme til at forstår den, regulere den, finde ud af hvad der driver den og i sidste ende opleve den i mindre grad. Dette er årsagen til at det er så vigtigt at vi stopper op og træner os selv i at kigge seriøst og grundigt på vores angst.
Take home message: Lær din angst at kende ved at rette opmærksomhed mod den og observere den. Angsten kan kun reguleres hvis ikke den ignoreres og kan kun reguleres hvis vi lærer den at kende.
