Om mig

Sportspsykolog

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet i januar 2016 og har siden da været privatpraktiserende psykolog. Jeg har udelukkende arbejdet i klinisk praksis og har tidligere været tilknytte en række asylcentre. Jeg har særligt dygtiggjort mig i arbejdet med angst, depression, lavt selvværd/selvtillid, sorg, relationelle problematikker og traumer.

Dit terapiforløb hos mig vil altid være individuelt tilrettelagt, og vi vil fortløbende have fokus på samarbejdet mellem os. I terapiforløbet vil vi målrettet skabe et rum med høj grad af følelsesmæssig nærhed mellem klient og terapeut. Vi vil i fællesskab lægge os fast på et hovedfokus for vores arbejde samt hyppigheden af vores konsultationer.

Efteruddannelse
Jeg får systematisk og jævnlig supervision hos en række dygtige psykologer, hvilket sikrer dig, at jeg kan tilbyde dig den bedst mulige behandling. Jeg efteruddanner og dygtiggør mig løbende i den nyeste viden inden for feltet.

ISTDP – Intensiv dynamisk korttidsterapi
I 2017 påbegyndte jeg en længere uddannelse inden for terapiformen ISTDP. I 2019 er jeg gået i gang med specialiseringsmodulet. Jeg bruger i løbet af de næste tre år 12 årlige uddannelsesdage samt et hav af timer på supervision, læsning og ekstra kursusdeltagelse for at dygtiggøre mig inden for denne metode. En metode jeg brænder for og som har vist sig særdeles hjælpsom for mange klienter.

Autorisation
Jeg er statsautoriseret psykolog af Psykolognævnet i Danmark. Autorisationen betyder at du er sikret at jeg arbejder under høje etiske standarder og at jeg i mine to år på vej mod autorisationen har haft minimum 1000 timers samtaleterapi samt 160 timers supervision.

Et terapiforløb hos mig strækker sig typisk over 5-20 samtaler, men kan både være kortere og længer 

CV

Uddannelser, kurser mv.

2016: Cand. psych. v. Aarhus Universitet

2016: Cool Kids Angstbehandling v. Lisbeth Jørgensen

2017: ISTDP grundkursus v. Bjarne Thannel

2017: Den mandlige klient i teori og i din praksis v. Svend Aage Madsen

2018: Operationaliseret Psykodynamisk Diagnose (OPD-2)

2018: Kursus: “Den danske sorgkultur under forandring” v. b.la. Mai-Britt Guldin

2019-2022: Treårig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) v. Brian Kok

2019: Behandling af depression og psykosomatiske tilstand – v. Allan Abbass

Arbejdspladser

2016: Etableret som selvstændig psykolog Kasper Høgh

2016-2019: Eksternt tilknyttet psykolog v. Vesthimmerland Kommunes asylcentre

2016-2017: Tilknyttet psykologpraksissen Psykologhjælpen i Aarhus C

2018: En del af psykologfællesskabet Huset Blachs Gaard i Aarhus C

Medlemskaber

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Psykologfagligt Selskab for Supervision

 
 
CV og Efteruddannelse

Har du brug for en samtale med mig, så bestil tid nu.

Ønsker du at komme i gang med et terapiforløb? Eller har du spørgsmål til, hvilken hjælp du skal have?