Når man skal vælge en god psykolog, er der mange om buddet. Ét er at finde en psykolog til de udfordringer du har. Noget andet er også at finde én, som du føler dig komfortabel ved. På denne side kan du læse mere om, hvad du kan kigge efter, når du vil finde en god psykolog.
Hvad vil det sige at være en god psykolog?
Dét at være en god psykolog handler om flere forskellige ting. Som det første er det vigtigt, at man som psykolog kan skabe en god relation til dig. Det vil sige, at du er i nogle rammer, hvor du føler dig set, hørt og forstået. Du skal gerne føle, at du er i et varmt miljø, hvor du føler dig tryg ved din psykolog. Når psykologen kan skabe denne form for relation til dig, peger mange studier på, at terapien bliver mest effektiv. Det spiller altså en stor rolle, at du føler dig i gode hænder.
En god psykolog har naturligvis også den rette ekspertise til at kunne hjælpe dig. Måden du kan se efter det er, om psykologen har et sprog for de ting du oplever. Altså, kan vedkommende bl.a. sætte ord på dine oplevelser og følelser. Desuden kan du også se efter den erfaring psykologen har. Hvad har personen arbejdet med? Har personen taget ekstra kurser eller andet for at holde sig opdateret? Har personen specialviden om de udfordringer du har?
Hvis du ikke er sikker på, hvad du præcist skal have hjælp til, så er du stadig velkommen til at kontakte mig på 61713164 eller skrive til mail@psykologhogh.dk.
Måske har du allerede fundet en psykolog i Århus?
Hvis du allerede har fundet en psykolog, kan opgaven være, at du minimum tager hele første terapisamtale. Efter første time skal du gerne have en god fornemmelse af, at I har en god relation. I løbet af en enkelt samtale vil dine udfordringer sjældent være løst – men du skal gerne sidde med en god fornemmelse af, at psykologen er en du er tryg ved. Det er vigtigt, at det er dig selv, som oplever at terapien går godt. Psykologiske studier viser, at din opfattelse af terapien er særdeles vigtig ift., hvor god en effekt du får af terapien.
Gennem et terapiforløb skal du gerne sidde med en fornemmelse af, at psykologen er engageret og vil hjælpe dig videre. Hvis ikke du sidder med følelsen af, at være forstået og at dig og din psykolog er et godt match – så vælg en anden psykolog. Det er okay at skifte psykolog – det er dit valg. Psykologen behøver ikke at være dårlig af den grund – og det betyder ikke, at du ikke kan få et godt terapiforløb ved en anden.