Terapi i Århus
Hvordan kommer du i gang med terapi?
Det kan være svært at tage det første skridt til at påbegynde et terapiforløb hos en psykolog. Du er velkommen til at skrive til mig på mail@psykologhogh.dk eller ringe til mig på 61 71 31 64 for en uforpligtende snak om, hvad du ønsker min hjælp til (læg en besked hvis ikke jeg tager telefonen, så vender jeg hurtigst muligt tilbage). Her vil jeg vurdere, om jeg er den rette til at hjælpe dig, eller om du i stedet skal vises videre til en af mine kompetente kollegaer.
Et forløb med terapi hos mig strækker sig typisk over 5-20 samtaler, men kan både være kortere og længere.
Du kan få
psykologhjælp til:
- Angst
- Depression
- Sorg
- Kriser
- Stress
- Selvværdsproblematikker/selvkritik
- Præstationsproblematikker (kunstnerisk såvel som sportsligt)
De første skridt i terapien
Et terapiforløb hos mig vil (medmindre andet er eksplicit aftalt) altid begynde med en prøveterapi á 2-3 timers varighed. Ved første samtale er det vigtigt, at vi sammen når at få indgående forståelse for de problemer, du ønsker min hjælp til, og at du går fra samtalen med en viden om, hvad der skal til for at du får det bedre. I første samtale vil du også få en fornemmelse af, om du synes vi er et godt match, og om du synes om min måde at gribe dine problemer an på.
Ved første samtale vil vi drøfte hvorvidt vi fremtidigt vil have konsultationer af 60 min., 90 min. eller 120 min. varighed. Forløbet vil således bliver skræddersyet efter lige præcis din problematik, din livssituation og din vilje til det psykoterapeutiske arbejde.
De første 4-5 konsultationer bør ikke ligge med for lang tids mellemrum. Jeg anbefaler derfor at de første 4-5 samtaler lægges med cirka én uges mellemrum.
Et forløb med terapi kan vare alt fra én enkelt session til flere år alt efter din motivation, din vilje, dine problemstillinger og dine mål. Et typisk forløb hos mig vil udgøre 5-20 konsultationer.
Redskaber
i terapien
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP)
Jeg er uddannet inden den nyere dynamiske terapiform ISTDP. Terapiformen er en empirisk valideret terapiform, som har vist sig effektiv for en række psykiske lidelse som angst, depression, stress og personlighedsforstyrrelser.
I terapien arbejder du og jeg tæt sammen om at blive klogere på dine problemer for at hjælpe dig med at blive fri fra de destruktive mønstre du oplever. Der vil være fokus på forholdet mellem følelser, forsvar og angst. Relationen mellem du og jeg vil i terapien være et bærende element. Der vil gennemgående i terapien være et stort fokus på de kropslige og følelsesmæssige oplevelser her-og-nu.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Jeg har siden 2016 modtaget mange timers supervision med afsæt i den kognitive terapiform ACT (en del af den tredje bølge af kognitiv terapi). Centralt i ACT er accepten af det vi ikke kan ændre på (bl.a. tab, livsvilkår, eksistentielle præmisser mv.), fokus på nuet og fokus hvad der er vigtigt og meningsfuldt for dig i dit liv lige nu.
Har du brug for en samtale med mig, så bestil tid nu.
Ønsker du at komme i gang med et terapiforløb? Eller har du spørgsmål til, hvilken hjælp du skal have?