Sorg

Hvad er sorg og hvornår oplever vi sorg?

Hvad er
sorg og hvornår oplever vi sorg?

Tab og død er kendsgerninger i alle menneskers liv. Vi kan tabe evner og kropslige funktioner som er vigtige og centrale for vores identitet. Vi kan tabe drømme, fantasier og håb for vores fremtid. Vi kan miste vigtige relationer (romantiske og familiemæssige så vel som venskabelige).

Sorg er den følelse der melder sig når vi oplever død og tab. Sorgen er vores indre, følelsesmæssige reaktion på dødsfald, tab af vigtige relationer, tab af betydningsfulde drømme, tab af kropslige funktioner eller tab identitetsbærende dele af os selv. Sorgen er måden hvorpå vi følelsesmæssigt bearbejder og forholder os til et aktuelt eller fremtidigt tab (fx so pårørende til terminalt syge patienter).

Sorgen kan altså både melde sig hvis fx en fodboldspiller taber en vigtig kamp, hvis fodboldspilleren bliver skadet eller hvis fodboldspilleren mister sin kæreste.

Hvordan føles sorg og hvordan påvirker sorg kroppen?

Sorg indebærer indre, følelsesmæssig smerte. Det gør ondt at bearbejde det tab man har oplevet. Det gør ondt at se den nye virkelighed med de nye omstændigheder i øjnene. Derfor er det heller ikke uforståeligt eller ualmindeligt at sorg bliver undgået, undertrykt eller ignoreret. Dette kan dog have længerevarende konsekvenser for ens psykiske helbred. Undertrykt og undgået gråd kan føre til angst- og depressionslignende tilstande og kan medføre en længere lidelsesfuld proces.

Når vi bliver sorgfulde vil de fleste mærke en tung fornemmelse i maven og i brystet, sammensnøring i halsen, svaghed i musklerne, dybe suk og tunghed i kroppen. Vi vil opleve indre, psykisk følelsesmæssig smerte. Det kan være trættende, men efter en bølge af sorgfuldhed vil man føle sig lettet og måske ligefrem glad og håbefuld. Det kan give ny energi, nyt håb og nye muligheder at se virkeligheden i øjnene. Det er ofte en lettelse og en god proces at se virkeligheden i øjnene og begynde at bygge sit liv og sit livsudsyn op på ny.

Sorg og kroppen
Er sorg en diagnose og hvor lang tid tager en sorgproces?

Er sorg en diagnose og hvor lang tid tager en sorgproces?

Først i 2018 er diagnosen ”Forlænget sorg” blevet en del af diagnosemanualen ICD-11. Tidligere har man refereret til problematiske sorgprocesser som kompliceret sorg uden at dette har været indlemmet i de diagnostiske manualer vi primært benytter Danmark. For at en sorgproces kan kategoriseres som forlænget sorg kræver dette at nogle af de typiske sorgreaktioner stadig er forholdsvis dominerende for den sørgendes hverdag efter seks måneder. Det er almindeligt at sorgprocessen kan varer flere år eller resten af livet, men intensiteten og hyppigheden af sorgbølgerne vil normalt aftage over tid.

Sorg har ingen udløbsdato og forsvinder måske aldrig helt, men der bør være bevægelse i en sorgproces, dvs. at man oplever at sorgprocessen skifter karakter og intensitet over tid og at man over tid i højere grad retter blikket mod det liv der skal leves frem for primært at være optaget af tabet og afsavnet.

 

Tårer og gråd er ikke ensbetydende med sorgfuldhed

I terapien sættes der fokus på at få forståelse for sin gråd. Tårer er ikke bare tårer, men kan både være af sorgfuld og sund karakter (slippegråd) og kan være af mere patologisk og usund karakter (kaldegråd).

Nogle klienter fortæller mig om hvor ubehageligt det er for dem at græde og hvordan gråd er forbundet med rastløshed, spændinger i kroppen, uro, kvalme, hovedpine mm. De fortæller at de efter at have grædt i timevis stadig føler sig utilpas, ikke oplever nogen lindring ved gråden og ikke får efterfølgende klarhed. Gråd af denne karakter er et tegn på angst og er ikke en type gråd der bør dyrkes. Det en type gråd som bør afhjælpes ved at blive klogere på hvad det er for en underliggende følelse gråden dækker over.

Slippegråden (den sorgfulde gråd) har en helt anden karakter, da den er præget af et mere roligt kropsligt udtryk og en mere rolig indre psykisk oplevelse. Den varer sjældent mere end 20 minutter og man vil opleve klarsyn, lettelse og ofte glæde, håb og positiv energi efterfølgende. Denne type gråd er helende og lindrende.

Når der arbejdes med sorg og gråd i terapien hos mig, vil det derfor være centralt at afdække hvordan gråden opleves, for at sikre at den gråd der opleves er hjælpsom og ikke uhjælpsom og lidelsesfuld. Flere klienter har fortalt at de hader at græde og ofte viser det sig at det de hader er at have angst i forbindelse med undertrykkelse af andre følelser. Det er for de fleste en stor lettelse at finde ud af at den gråd de har oplevet ikke er sorgfuldhed, men at sorgfuldhed opleves anderledes. Hvis man udelukkende oplever kaldegråd kan man opleve at sidde fast i en lidelsesfuld, indre oplevelse. Får man hul på den sorgfulde slippegråd vil man kunne begynde at opleve en dynamisk proces som rummer smerte, men som også rummer glæde, håb, klarsyn og livslyst.

Tårer og gråd er ikke ensbetydende med sorgfuldhed
hvordan bearbejdes sorg

Hvordan bearbejdes sorg?

Sorg består ikke bare en række trin den sørgende skal igennem. Sorg er en følelse vi kan opleve i forbindelse med både store og små tab og det er en vigtig følelse at have adgang til. Den fortæller os noget om os selv og vores forhold til det vi har mistet.

Når jeg i terapien beskæftiger mig med sorg vil der først og fremmest være fokus på at få adgang til sorgen og lære at være med sorgen og se virkeligheden i øjnene. Lige så vigtigt er det dog at der også er fokus på at genoprette og genetablere et godt, meningsfyldt og funktionelt liv efter tabet. Uanset om tabet er et tab af kropslige funktioner, tab af betydningsfuld relation eller et dødsfald.

Har du brug for en samtale med mig, så bestil tid nu.

Ønsker du at komme i gang med et terapiforløb? Eller har du spørgsmål til, hvilken hjælp du skal have?